Vi vil have Københavns grønneste bydel 

Amager er et af Københavns grønneste kvarterer. Ud over store naturområder som Amager Fælled og Vestamager, er der på Amager et velvoksende miljø af urbane haver, der tager dyrkningen ind i byen.

Miljøpunkt Amager hjælper nye grønne initiativer på vej. Det kan være grønne områder som lommeparker mellem boliggrunde med plads til grønt og afslapning, byhaver etableret af frivillige eller boligforeninger, der udover havebrug også kan danne grundlag for deltagelse og fællesskab, etableringen af en grønt tag eller væg – eller noget helt fjerde.

 

I processen med at gøre Amager  til en endnu grønnere bydel, vil Miljøpunkt Amager arbejde på at være opsøgende og fagligt understøttende i forhold til at få etableret endnu flere byhaver, grønne områder og andre interessante byrumsprojekter.

Efter konferencen Eat Your City blev der igen sat skub i det urbane netværk. Sammen med interesserede parter arbejder vi derfor på at stabilisere platformen for urban landbrug. Det skal være nemt at navigere rundt for borgere med grøn lyst, nemt at finde en lokal have, og nemt at etablere flere haver. Læs vores opsamling på Eat Your City konferencen 2014 her.


Besøg byhaverne online

Byhaven på Sundholm

Følg med på siden her for arrangementer og nyheder vedrørende grøn bydel. 
Urbane haver på Amager

Vi har i 2014 været med til at lave en folder om Amagers urbane haver. 

Læs om Amagers byhaver online på Issuu eller download folderen som pdf 

Info
Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte projektmedarbejder 
Hodan Osman:
Tlf.: 82 32 58 11
Mail: hodan@miljopunkt-amager.dk

Læs de seneste nyheder om 'Grøn bydel'

- se tidligere nyheder under 'Arkiv'

Workshop: Det spirende forår! 

Publiseret d.: 13/02/2017 - 13:27
Kompostbudene og Miljøpunkt Amager inviterer til aktiv workshop for børn og voksne, hvor man får fingrene i mulden. Kom og arbejd med frø, jord, regnorme, kompost og blive klogere på grønne kredsløb og produktion af eget jord.
Arrangementet er gratis og vil finde sted d. 4. marts 2017.

Vil du have et partnerskabstræ?

Publiseret d.: 21/11/2016 - 17:23
Da Københavns Kommune gerne vil inddrage borgerne i at skabe en grønnere by, kan du søge om et partnerskabstræ. Partnerskabstræet planter og passer du selv, mens kommunen betaler for selve træet. Der vil over de næste 2 år foræres træer til københavnerne for 1,4 mio. kr. Læs mere på linket og find ud af hvordan du søger om et partnerskabstræ. 

Den dag Isafjordsgade blev grøn

Publiseret d.: 19/10/2016 - 11:07
D. 16 september lavede Miljøpunkt Amager og Islands Brygges Lokalråd en del af Isafjordsgade om til en grøn byoase! Nu arbejders der på at gøre forslaget til et permanent grønt byrum. 
Læs mere om Park(ing) Day og de fremtidige planer her.

Ny skolehave på Islands Brygge

Publiseret d.: 19/10/2016 - 11:04
Noget er i gære i det grønne område over for Kigkurren på Islands Brygge. Lokale kræfter arbejder for at etablere en Skolehave på Islands Brygge. Projektet har lokal og kommunal opbakning og er nu i gang med fundraising.
Bliv støttemedlem i Foreningen Skolehaven Islands Brygge og følg med i arbejdet med etableringen af skolehaven
.

Æbledag på Trafiklegepladsen

Publiseret d.: 31/08/2016 - 16:17
Kom til Æbledag på Trafiklegepladsen den 17. september kl. 13-16. Tag dine æbler med og pres dem til most, bag en æblekage og deltag i konkurrencen om et æbletræ eller kom og smag og hør om forskellige æblesorter. 

Vil du give en hjælpende hånd eller har du æbler du vil dele ud af, så send en mail til lise@miljopunkt-amager.dk. 

Foto: Oliver Hallmann, Creative Commons licens.

Park(ing) Day

Publiseret d.: 31/08/2016 - 10:45
Vi fejrer Park(ing) Day i både Amager Øst og Vest fredag den 16/9. På Holmbladsgade (kl. 10-17) og Isafjordsgade (kl. 10-18) omdanner vi parkeringspladser til midlertidige grønne områder. Kig forbi og få en kop kaffe og deltag i de forskellige aktiviteter. 

Foredrag: Få succes med din have uden gift

Publiseret d.: 06/07/2016 - 13:15
Torsdag d. 8/9 kl. 19 fortæller forfatter og haveekspert Jens Juhl om, hvordan du kan holde din have flot og frodig, uden brug af sprøjtegifte. Foredraget er gratis og foregør i Bibliotekshuset på Rodosvej 4. Tilmelding er nødvendig pr. mail: pescha@kff.kk.dk

Foredraget er arrangeret af Planteklubben og Miljøpunkt Amager.  

Vind forskønnelsesprisen!

Publiseret d.: 06/07/2016 - 13:14
Bor du i Amager Vest bydel, og har du og dine naboer har gjort noget ekstra ud af jeres indgangsparti, forhave, legeplads, facade eller byrum? Så kan i nu deltage i konkurrence om at vinde Amager Vest Lokaludvalgs Forskønnelsespris og 10.000k kr.
Fristen for tilmelding er d. 1. oktober.

Grønne tage workshops 

Publiseret d.: 23/05/2016 - 12:27
Kom med på guidet tur til nogle af de flotte grønne tage og taghaver i Ørestad Nord. Vi ser både på boligforeninger, parceller, cykelskure og institutioner og taler om, hvordan byen kan gøres grønnere - også i højden. Vi mødes onsdag d. 22/6 kl. 17.30-19, ved metroen ved DR Byen og går i alt ca. 2 km. 
Vi sørger for forplejning til turen. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig til lise@miljopunkt-amager.dk

Lav din egen fortorvshave

Publiseret d.: 23/05/2016 - 12:27
Kunne du tænke dig et grønt og hyggeligt fortorv, der hvor du bor? Så hent Københavns Kommunes fortorvsguide, hvor du kan læse mere om hvordan du kan lave dit fortorv om til en grøn oase.

Tag med på guidet tur til UrbanPlanten

Publiseret d.: 25/04/2016 - 10:10
Hvis du vil se den grønne oase UrbanPlanten, samt høre mere om hvordan du selv kan komme igang, med at anlægge et grønt tag, så tag med på guidet tur til Urbanplanten d. 2/5 kl. 15-16:30.
Afslutningsvis vil vi sammen, planlægge datoer for de 3 næste workshops, hvor vi viderebygger de grønne tage i UrbanPlanten.  

Et grønnere Bryggen

Publiseret d.: 27/04/2016 - 09:41
Miljøpunkt Amager samarbejder med initiativet "Et Grønnere Bryggen" om en forgrønning af gaderne på Islands Brygge. Lige nu arbejdes der i særlig grad på at skabe nye grønne løsninger på Isafjordsgade.



Bytteplantedag i Bibliotekshuset

Publiseret d.: 11/04/2016 - 14:09
På bytteplantemarkedet kan du bytte løg, frø eller stauder. Det sker lørdag d. 7, maj kl. 12-14 i Bibliotekshuset på Rhodosvej. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Vi deltager med en bod om Amager Frugtlaug. Det er et fællesskab hvor dem med have kan finde hjælp, til at få brugt havens frugter, blandt dem der ikke selv har en have.

Bliv medlem af Prags byhaver

Publiseret d.: 11/04/2016 - 10:07
Vil du gerne dyrke dine egne grøntsager og være en del af den nye byhaveforening på Prags Boulevard? Så kom til etableringsmøde mandag den 11. april kl. 18.30 i Støberigården og hør om hvordan du bliver medlem af foreningen og kan sikre dig et højbed. Arrangementet byder også på et inspirationsforedrag med den erfarne og havekyndige Jens Juhl.

Byhave på Prags Boulevard

Publiseret d.: 10/03/2016 - 10:57
Miljøpunkt Amager er med i en arbejdsgruppe, der arbejder på at realisere beboernes ønsker om initiativer som vil skabe netværk og tryghed på Prags Boulevard. Kunne du tænke dig at være en del den kommende byhave eller skolehave på Prags Boulevard? 

Vil du dyrke dine egne grøntsager?

Publiseret d.: 10/03/2016 - 10:57
Nu nærmere foråret sig og Kornblomstparkens Familiehave starter den nye havesæson med flere plantekasser til gavn for flere familier. Så kom til infomøde tirsdag d. 15. marts kl. 17.00-18.00 i Foreningshuset på Sundholmsvej 8.

En grønnere Langebro

Publiseret d.: 26/05/2015 - 13:47
Vi har de seneste måneder haft besøg af tre amerikanske studerende, som har lavet et forslag til, hvordan Langebro kan gøres grønnere, hvis trafikken føres under overfladen. 

Workshop: Lær at dyrke din altan

Publiseret d.: 26/05/2015 - 13:46
Vil du gerne fylde din altan med krydderurter, chiliplanter eller måske blomster? Men ved du ikke helt, hvordan du griber det an? Så kom med til altandyrkningsworkshop den 18. eller 21. maj. Det er gratis for beboere i Helhedsplanens 15 boligafdelinger, mens der er en deltagerbetaling for andre på 100 kr.

Workshop: Vær med til at lave et grønt tag

Publiseret d.: 26/05/2015 - 13:46
Vær med til at lave grønne tage i UrbanplanTen sammen med Planteklubben og Miljøpunkt Amager. Deltag i vores workshop den 20. maj og få viden om forskellige typer grønne tage og hvordan man kan anlægge dem.

Plantebyttemarked

Publiseret d.: 26/05/2015 - 13:46
Kom til plantebyttemarked den 9. maj kl. 12-14 i Bibliotekshuset, Rodosvej 4. Alle er velkomne til at deltage og bytte stauder, stiklinger, løg og frø. Byttemarkedet afholdes af Planteklubben i samarbejde med Miljøpunkt Amager og UrbanplanTen.

Familiehaverne er startet

Publiseret d.: 10/04/2015 - 16:23
Etablering af Kornblomstparkens familiehave er i fuld gang og alle havekasserne er nu afsatteFamilierne har været med til at klargøre kasserne og der er sat chili og andre frø til forspiring. Fremover vil der være havedag hver mandag kl. 16-18 med ”åben rådgivning”, hvor man kan få plantevejledning efter behov. 

Der vil løbende sættes fokus 
på relevante temaer samt være udflugter til andre haver, hyggearrangementer samt deltagelse ved markedsdage, hvor familiehaverne kan præsentere sig selv. Projektet finansieres af Amagerbro Helhedsplan og gennemføres i samarbejde med Miljøpunkt Amager.

Familiehaver i Kornblomstparken

Publiseret d.: 27/01/2015 - 10:24
Vil du gerne dyrke dine egne grøntsager? Og bor du i Sundholmskvarteret? 
Så er Familiehaverne på Kornblomstvej noget for dig. Her kan du sammen med andre familier dyrke alt fra tomater, radiser og gulerødder til diverse salater og andet godt til at supplere madlavningen. 

Kom og hør nærmere om muligheden mandag d. 16. marts kl. 17-18 på Sundholmsvej 8. 
For mere information kontakt Hodan Osman på hodan@miljopunkt-amager.dk eller Inge Langkilde Larsen fra Amagerbro Helhedsplan på ill@vibo.dk

Filmaften: Så meget godt i vente

Publiseret d.: 27/01/2015 - 10:21
Kom til filmaften den 10. februar kl. 19 i Salen i Kvarterhuset. Sammen med filmklubben Nicholson, viser vi den roste landbrugs-dokumentar "Så meget godt i vente". Det er gratis at deltage og vi får besøg af filmens instruktør, Phie Ambo, der vil fortælle om filmen og besvare spørgsmål.

Eat Your City konferencen fejrede Københavns byhaver, bylandbrug og skolehaver

Publiseret d.: 05/12/2014 - 15:39
Københavns første internationale Eat Your City konference fandt sted torsdag den 18. til lørdag d 20. September. Det var en opfølgning på sidste års populære DYRK! HØST! SPIS! konference. I år var mere end 200 personer med til at hylde Københavns spiselige og spirende grønne projekter.  

Læs mere om den veloverståede Eat Your City konference

Lån vores nye frugtmosteri gratis

Publiseret d.: 05/12/2014 - 15:44
Kunne du tænke dig at presse frugtmost af efterårets fine æbler eller pærer? Så kan du slå et smut forbi Miljøpunkt Amager og låne et mosteri.

Mosteriet har allerede været i brug til forskellige arrangementer til glæde for både børn og voksne, og der er kommet velsmagende æblemost ud af det. 

Guide til Amagers byhaver

Publiseret d.: 05/12/2014 - 15:42
Amager er et af Københavns grønneste kvarterer og byder på en hel del forskellige byhaver. Nu er der en guide til alle, der vil udforske og vide mere om de urbane haver. Find et overskueligt kort over Amagers byhaver og læs om Byhaven på Sundholm, Nabohaven, Baghaven + Bybi, Prags have, Urbanplanten, Ørestad urbane haver, Metrohaverne, Amagerfælled Øko Haver og Majporten.
                                                                                                                                                Læs folderen om Amagers byhaver

Kom til konferencen Eat Your City d. 18. - 20. september i København

Publiseret d.: 05/08/2014 - 09:43
På konferencen ”Eat Your City” samler vi alle ildsjæle med interesse for den spiselige by. I dagene fra d. 18.-20. september bringer et spændende program dig gennem tre dage med internationale og danske oplægsholdere, workshops og udflugter, der alle har at gøre med grøn byglæde. 
Læs om konferencen og tilmeld dig allerede nu.
Du kan også besøge Eat Your City's hjemmeside og følge med i seneste nyt om konferencen. 

Spændende aften med Byhøst og vild natur

Publiseret d.: 05/08/2014 - 11:10
Omkring 40 deltagere var mødt op til urtesmagning og oplæg om naturens mangfoldighed og spiselige planter, da Byhøst gæstede Kvarterhuset. 

Festlig sommerdag i Botanisk Have d. 1. juni

Publiseret d.: 19/05/2014 - 11:52
Kom til en hyggelig dag, når de fejrer Botanisk Haves Dag fejres søndag d. 1. juni fra kl. 11 - 17. 
Dagen byder på musik og mange oplevelser. Hør om sjove planter eller få et godt råd til hvordan man formerer sine egne planter. Du kan møde Miljøpunkt Amager og andre grønne entusiaster ved de mange boder. 

Byhøst: smagsprøver og oplæg

Publiseret d.: 12/05/2014 - 11:05
Er du interesseret i byens vilde natur og i særdeleshed hvordan du kan bruge den i din mad? 
Så kom forbi Kvarterhuset på Jemtelandsgade 3, tirsdag d. 27. maj kl. 19.30 - 21.30, når Byhøst kommer forbi og fortæller om deres arbejde med byens vilde mad. 

Fuldt hus til foredrag med TagTomat

Publiseret d.: 19/03/2014 - 10:06
Tomater på taget af et cykelskur, selvvandende bede og højbedsmøbler på fortovet er blandt de projekter som Mads Boserup Lauritsen spreder rundt omkring i København.
Nu er foråret på vej, hvorfor et inspirerende oplæg med TagTomat mandag d. 24. februar lokkede dyrk-selv borgere til Salen i Kvarterhuset på Amager.